Krondyr
Krondyret er den største hjort i Danmark. Hjorten (hannen) måler ca. 1,5 m fra fod til skulder og vejer godt 150 kg. Størstedelen af året bærer han et gevir. Hinderne er mindre vejer op til 120 kg og har ikke gevir. Hun får almindeligvis kun en kalv pr år. Både hjorte og hinder er rødbrune i sommerhalvåret og gråbrune om vinteren, deres spejl (bagdel) er lyst gulligt omkranset af brune hår.Udenfor parringstiden lever krondyrene i kønsopdelte flokke. Hinderne går i en flok sammen deres kalve. De ledes af en gammel førerhind. Hjortene går i mindre flokke med rangorden.
Krondyrene lever af græsser, blade og bark. De er drøvtyggere.
Kronhjort september 2016 på Sletten i Hindsgavl Dyrehave.
Parringstid
Størstedelen af året lever kronhjorte (han) og hinder (hun) adskilt i kønsopdelte flokke, og i Dyrehaven ses de kun undtagelsesvis på sletten. De gemmer sig i skoven det meste af dagen men kommer dog på sletten ind imellem for at æde græs. I brunstperioden bliver forholdet mellem hjortene (hannerne) hierarkisk og de kæmper om at være på førerposition ved at brøle, skrabe i jorden, rulle sig i mudder og om nødvendigt udfører de drabelig kampe, der dog sjældent fører til egentlige skader. I Hindsgavl Dyrehave kan vi, fra midt i september til ind i oktober opleve, at de gamle kronhjorte brøler både for at tiltrække hinder til deres harem og for at holde konkurrerende hjorte på afstand. Hinderne er kun parringsvillige i få timer og hjorten inspicerer jævnligt deres lugt for at holde sig orienteret om, hvornår det er tid for parring. I udkanten af flokken kan konkurrerende hjorte luske rundt. Hjorten har meget travlt med at passe på sit harem og han spiser stort set ikke i brunstperioden, derfor kan han tabe helt op til 60 kg. Han svækkes og må eventuelt se sig overvundet af en yngre hjort, der ”overtager” de hinder der ikke er befrugtet.
