Marsvin

I Middelfart var marsvinet oprindeligt et værdsat bytte på grund af spæklaget der kunne smeltes til tran og anvendes i tranlamper, en væsentlig del af belysningen før elektricitet og glødepærer blev hvermands eje. Dyrene blev jagtet i Lillebælt blandt andet i Gamborg Fjord. Marsvinelauget, der forestod jagten, bestod af 10 både og 30 marsvinejægere. Nu er marsvinet fredet men dyret vækker stadig glæde, når det boltrer sig i bølgerne ind under kysten . Glæden er så stor, at der hvert år afholdes marsvinedag d. 3. lørdag i maj måned

Marsvinet er den mest almindelige hval i de danske farvande og Lillebælt er ingen undtagelse. Hvis man sejler i bæltet kan man jævnligt se marsvin der nærmest følger båden, og vi kan også se den, hvis vi er opmærksomme når vi går langs kysten.

Dyret er en lille tandhval. Den har ca. 100 tænder i munden. Den er mellem 1,5 og 2 m og vejer omkring 60 kg. Marsvinets krop er grå til blåsort på ryggen og lysegrå til hvid på bugen. Formen tilspidses mod halen. Halefinnen, der er sort, ser ud som andre hvalers halefinner,og med en lav kløft, men den er naturligvis mindre end dem, vi ser, når store hvaler vender halen opad på film i fjernsynet.

Dyret har en rygfinne der sidder ca. midt på ryggen, to luffer ved siderne og et rundt hoved uden tydeligt næb. Oven på hovedet findes blåsthullet som er næseborets åbning. Pladseringen ovenpå hovedet er hensigtsmæssig, når dyret skal trække vejret under svømningen.

Marsvinet parrer sig i juli-august og hunnen er drægtig i 11 måneder, så den kan altså få en unge pr år.

Marsvinet lever af fisk, lodde, torsk og sildefisk m.fl.

Dyrene kan forekomme i flokke, men ofte er der tale om mor og barn grupper.

I Danmark foregår en del undersøgelser af marsvinets liv og adfærd, du kan se nogle resultater her.

Jeg har set marsvin flere gange på ture langs kysten, men det er aldrig lykkes for mig at få et brugbart foto, så billeder må du se på et af de angivne links.