Føns Vang sø
I slutningen af 2005 genskabte det daværende Fyns Amt Føns Vang Sø efter, at en del af Gamborg Fjord havde været tørlagt i 145 år. Føns Vang Sø er Fyns næststørste sø. Det er en fladvandet sø på 102 ha. Den indeholder en ø, hvor vadefugle har mulighed for at yngle i fred. Der er et fugletårn (og en P-plads) ved søens østlige ende og herfra er der fin udsigt over søen. Havørnen ses ofte ved søen.Du kan læse mere om tørlægningen af Gamborg Fjord og etablering af Føns Vang sø her og om fugletårn og fugleliv her