Lillebælt
En stor del af Middelfart kommune har kyst til Lillebælt.Lillebælt har meget varierede bund- og strømforhold. Her er stenrev og sandbund, områder med stærk strøm og områder ind under kysten, hvor der næsten ikke er strøm. Det giver mulighed for at her kan leve mange forskellige dyrearter med forskellige krav til deres levested.
Naturpark Lillebælt
Middelfart, Fredericia og Kolding Kommuner samarbejder om at oprette Naturpark Lillebælt. Formålet med at operette et område som Naturpark i Danmark er at give naturen et løft og give befolkningen bedre muligheder for friluftsoplevelser. For at blive mærket Danske Naturparker skal et naturområde leve op til 10 kriterier udviklet af en nationalkomite for naturparker i Danmark. I øjeblikket har Lillebælt fra Trelde Næs i nord til Hejlsminde i syd status af pilotnaturpark. Du kan læse mere om kravene til naturparker generelt her og mere om Naturpark Lillebælt her.