Røjle Klint
Nordøst for Strib ligger Røjle Klint. I selve klinten, der er temmelig stejl, kan man se gamle jordlag, med forskelligt indhold, aftegnet.I undergrunden findes plastisk ler, der bliver blødt og flydende, når det opsuger vand. Det medfører til tider voldsomme udskridninger af klinten.
Ovenpå klinten findes naturtypen kalkoverdrev, et græslandskab, hvor der på kalkrig jord findes mange forskellige planter. For eksempel kan du finde det lidt romantiske hjertegræs. De mange planter medfører, at der også skabes rum for mange smådyr.
Naturstyrelsen har i 2014 gennemført et projekt, der tager sigte på at fremme græsning på overdrevet for at hindre tilgroning og derved skabe gode muligheder for overdrevsplanterne
På foto nedenfor til højre kan du øverst se nogle ældre jordlag og nederst kan du se mærker efter udskridning.
Hvis du vil vide mere om Røjle Klint kan du se her