Wedellsborg Banker
Wedellsborg Banker er en geologisk formation som strækker sig ca. 10 km diagonalt i sydøstlig-nordvestlig retning Syd-øst for Middelfart og Syd for Gelsted. Bankerne består af 5 delområder nemlig Ørslev Bjerge, Tellerup Bjerge, Håre Bjerge, Lunge Bjerge og Favrskov Bjerge Kun en del af bankerne ligger i Middelfart kommune, resten ligger i Assens .Weddelsborg Banker udgør knap 1000 ha og af disse er ca 230 ha blevet fredet i 2014. Det fredede område omfatter dele af Håre Bjerge, Håre mose og Lunge Bjerge samt en lille del af Brænde Ådal.
Området rummer varieret natur fortrinsvis skov med varierende beplantning samt lysninger. En del af området afgræsses af får og i dette område ses de højryggede agre som var medvirkende til at området blev fredet. Desuden rummer området en del mindre søer, såvel naturlige som resultater af tidligere tiders råstofudgravning. Den varierede natur giver mulighed for et rigt og varieret plante og dyreliv
Udover de naturmæssige fortrin er området tillige karakteriseret af rige kulturspor. De højryggede agre er allerede nævnt, men også gravhøje fra bronzealderen og yngre jernalder og gamle vejspor findes overalt.