Dådyr
Dådyret er mindre end kronhjorten, men større end rådyret. Hjorten er op til 1 m fra fod til skulder og vejer op til 100 kg. Dåen (hunnen) er mindre og vejer op til 50 kg.Det meste af året bærer hjortene et stort skovlformet gevir som dog tabes sidst på foråret, hvorefter et nyt vokser frem til i løbet af sommeren. Dådyrenes pels kan have meget forskellig farve. De fleste dådyr er rødbrune med hvide prikker over ryg og side og hvid bug, men der findes også næsten sorte og hvide dådyr. De har en sort stribe fra nakke til halespids. Spejlet (bagenden) er hvidt omkranset af to sorte striber. Når man ser dem bagfra ser det ud som om der står 111 med sort, tallene dannes af de to sorte striber på spejlet med den sorte halespids i midten.
Dådyrene er drøvtyggere som de øvrige hjorte, de spiser græs, urter, frugter og frø.
Dådyr, blandet flok i Hindsgavl Dyrehave
Dådyrene lever i flokke der kan være af varierende størrelse. Som regel er der kønsadskilte flokke af hjorte med en klar rangorden og flokke af dåer (hunner) uden rangorden, men flokkene kan gå sammen. Dådyrenes parringstid er i oktober. På det tidspunkt finder hjorten en egnet plads i skoven, som han gør til sit territorium. Det forsvarer han. Han skraber og graver med gevir og klove i jorden, så der opstår en fordybning, hvori han sprøjter urin og sæd. Derefter tramper han rundt, så der dannes et mudderhul (sølehul) som han nærmest bader i, så han dækkes af mudder på hoved hals og bug. For at fremvise sin styrke spankulerer han frem og tilbage ved territoriet, mens han brøler. Hvis en anden hjort kommer i nærheden af sølehullet kan der opstå kamp. Blandt dådyrene vælger dåen, hvilken hjort hun vil parre sig med, så hannerne forsøger at virke imponerende og lugte tiltrækkende. Dåen opsøger et sølehul, hvor parringen foregår.