Rådyr
Rådyret er den mindste og den mest almindelige hjort i Danmark og den er meget almindelig i og omkring Middelfart.Bukken (hannen) er 65-75 cm fra klov til skulder og vejer op til 30 kg. Råen (hunnen) er lidt mindre, vejer omkring et kg mindre end bukken. Pelsen er rødbrun om sommeren og gråbrun om vinteren, lammene har prikker. Spejlet er helt hvidt og meget tydeligt, når rådyret flygter. Hannen har et lille gevir, som kastes om efteråret og straks begynder at vokse ud igen. Mens det vokser er det omgivet af hud, der fejes af på stammer og grene når geviret er udvokset i marts – april måned.
Rådyrene spiser især fine plantedele som skud og knopper og vinterdage kan det godt lide anemonens jordstængler. De er drøvtyggere som de øvrige hjorte. De lever i områder hvor der er lysåbne skove eller skov afvekslende med marker, hvor man ofte kan se dem gå og nippe af afgrøderne. Men de kommer også gerne ind i parcelhushaver og spiser løs af planterne der.
Rådyr er ikke flokdyr. De færdes alene eller i små mor, barn grupper. Om sommeren opretter bukkene territorier, der afgrænses ved duft spor der afsættes fra en kirtel i panden. Store og stærke bukke kan opretholde de største territorier. I juli-august parrer bukken sig med de råer, der kommer i territoriet og som er i brunst. Råen er kun i brunst et døgn, og hvis hun ikke bliver befrugtet kommer hun i brunst igen 20 dage senere. Efter befrugtningen og nogle få delinger går ægget i hvilepause frem til midt vinter, hvor det begynder at udvikle sig. Lammene fødes i maj-juni måned.
